Hvorfor navnet Bajsjar’s!

Kennelnavnet Bajsjar’s opstod ud fra familiens forbogstaver – så det relaterer hverken til nordiske guder eller andre mytologier, men er en simpel bogstavskombination.

A-kuldet – 5. leveuge.

Opdræt af labrador retrievere

Kennel Bajsjar’s opdrætter Labrador Retrievere. Fokus er lagt på et sundt opdræt, hvilket betyder at der kun avles på hunde, der fysisk og mentalt er i orden, og de skal være  præmieret på markprøver.

I 1999 fik jeg mit kennelmærke (jeg har selvfølgelig gennengået DKK’s opdrætteruddannelse) men mine tidligere hunde har sundhedsmæssigt ikke været i orden; Min første Flat coat havde arvelige grå stær, så købte vi en labrador, men den havde C-hofter (HD), og en etter på forbenene, så ingen af dem ville jeg avle på, selvom de har været kanondygtige apportører og skønne familiehunde. Det med at jeg troede at jeg skulle begynde at være opdrætter i 1999, ja det måtte så lige vente i næsten 10 år, for en avlshund skal altså være i orden!

B-kuldet – 2. leveuge.

Det lykkedes mig at få en labrador “Sille”, som sundhedsmæssigt var i top, psyken og jagtegenskaberne ligeså, så den skulle selvfølgelig bruges til avl, og  mit første kuld hvalpe,  blev født den 6.8.2008.

Jeg bliver aldrig storopdrætter, af den simple grund, at hvis jeg syntes det skal være sjovt, og det skal det, så bliver der maksimalt et kuld hvalpe om året, men til gengæld lover jeg, at jeg ta’r det dybt seriøst.

Hvem er personen bag kennelen

Jeg hedder Jonna Fisker og er fra årgang 1957, og kennelen er registreret i mit navn. I hele mit voksenliv har jeg haft hund, karrieren startede da jeg var 18 år, med en dejlig blandingshund “Snuppy”, som jeg trænede med i Danmarks Civile Hundeførerforening (DCH) i Nakskov. Træne med den det ville jeg, for jeg havde mødt en pragtfuld dame (Fru Friis), som for mig havde den mest veltrænede hund (en sort labrador “Peik”), og det skulle min hund selvfølgelig også være. Så jeg har meget at takke fru Friis for, hun fik mig virkelig til at interessere mig for træning af hunde.

C-kuldet – 3. leveuge

Af tidligere hunde har jeg også haft: Rottweiler, flatcoatet retriever, Fransk Bulldog, Border Terriere og andre labrador retrievere.  Jeg har også tre voksne børn – Anja – Jakob – Rune, og 4 dejlige børnebørn Alexander, Kaspar, Asta og Majse.

Her på farmen er selvfølgelig også min mand Svend Aage Fisker (Svenne), der er aktiv jæger og som selvfølgelig benytter vores hunde på jagt. Svenne har en voksen søn som hedder Morten.

Ja – her er vi så 🙂

Hundetræning

Man må jo sige at hundetræning altid har haft min store lidenskab, og udviklingen er heldigvis ændret til at træne med mere positiv tænkning. Det er vigtigt for mig at følge med i nye træningsmetoder, og har derfor været på mange kurser, og haft fornøjelsen af at være til flere foredrag med Anders Hallgren (han kan stærkt anbefales), Roger Abrantes, Irene Jarnved, Lise Lotte Christensen, Runar Næs, og selvfølgelig også andre hundefolk (foredrag med politiet om deres træningsmetoder til deres Bombe/Narkohunde).

I en periode var jeg hundekonsulent i Dyrenes Beskyttelse, som var utroligt spændende, med mange sjove oplevelser. Så er der selvfølgelig også alle de skønne hundebøger, Anders Hallgren har skrevet mange gode, men der er nu altid en bog som jeg har været mest glad for (ja det vil sige det er to bøger) “Dus med din hund” 1 og 2 af Eberhard Trumler, den bør alle hundeejere simpelthen læse /eje, da den giver en meget stor viden omkring hundens adfærd. Bogen er tillige med, skrevet meget humoristisk.

I over 20 år var jeg hundetræner / aktiv konkurrencehundefører i DCH, hvor jeg er blevet Sjællandsmester, kåret til årets konkurrencehund 5 år i træk og udtaget / deltaget i DM 4 gange.

Jeg fik jagttegn i 1997, og det blev overgangen til at  begynde træning af jagthunde. En ny og spændende verden åbnede sig for mig, og her tror jeg så at jeg bliver.

Hundetræning i Skuderløse Jagtforening.

En af de ting der ligger mig meget på sinde, er at hvalpekøbere herfra, får den bedste start med deres nye hund, så der er seks gange fællestræning her, med opstart ca. 14 dage efter at man har fået hvalpen hjem.

Træning med hvalpene fra B-kuldet

Afslutningsvis kan jeg fortælle, at jeg går hjemme, da jeg pga. arbejdsskade er førtidspensionist, og har været det siden år 2009.  Årsagen skyldes to voldsomme overfald inden for kort tid, i forbindelse med mit arbejde som ejendomsleder, i et stort boligselskab i Københavns-området.

Skulle jeg ind i mellem virke mere stresset, end “normalt er” –  ja – så er det fordi jeg har fået “Post traumatisk stress”, men man skal vide, at hundene er godt for min “sjæl”, og jeg nyder alle de timer jeg har sammen med dem, når nu jeg ikke er i stand til at passe et arbejde mere – desværre.