Bajsjar's

Nyd billederne – de taler for sig selv

Først lidt lydighed!

Så er Bono klar!

Så er Bono i bølgen blå!

Det går jo rigtig flot!

Så det Bosso's tur!

Bare så flot!

Aura skulle også lige trænes!

Aura på vej hjem, efter at havde hentet dummyen på land, på den modsatte side af søen.

Tak til fotograferne Erik og Lone, som har taget billederne.

Skønt at skulle til en prøve, som ikke lå så langt fra hjemmet (ca. 35 km.), hvilket betød at vækkeuret først ringede kl. 6.30. 

Vel ankommet, efter at jeg selvfølgelig havde kørt en omvej (hvilket jo er helt naturligt for mig), var det rundt på pladsen, og hilse på alle hundevennerne. Vejret, ja det var skiftesvis regn og solskin – sådan var det faktisk hele dagen.

Morgenparolen blev først kl. 9.00, da en mega regnskyld forsinkede starten på prøven. Der var en 7 – 8 hunde (tror jeg nok), som flyttede fra begynderklassen til åbenklasse, så vi var 44 startende hunde i åbenklasse.

Hele prøven kunne tydeligt ses fra sidelinien, så der sad vi så og kiggede på at den ene hund efter den anden, ikke fik dirigeringen eller den ene markering på dobbeltmarkeringen.

Da det så blev min tur, var jeg så nervøs, for hvordan skulle vi klare det, når der var så mange som ikke gjorde det!!

Her er vi så på vej ud til dommeren i styrtende regnvejr!

Vi begyndte med en lang liniemarkering, hvor den (bagerste) førstkastede lander i vand, og den anden lander i vandkanten.

Her Aura ude ved den forreste fugl.

Aura henter den forreste fugl først, det er lige ud og lige hjem. Næste fugl som ligger laaangt ude, er ikke så perfekt, men Aura får den hjem.

Så er anden-markeringen i hus!

Så er det fri ved fod efter skytten, hvor vi går længere tilbage i terrænet. Der bliver skudt, og vi får så besked på at vende os om, og så skal der hentes en fugl, hvor hunden skulle sendes over land, vand og derefter ud i en sivbræmme. Det gik rigtig godt, Aura lystrede på fløjten og fik hurtigt fuglen.

Her sendes Aura på dirigeringen.

Her er vidst noget!

Yes - fuglen var der!

Derefter var der så en enkeltmarkering, som skulle hentes i vandkanten. Lige ud og næsten lige hjem, dvs. Aura skulle lige besørge “stort” undervejs. Mens “trykkeriet” er i gang, lægger Aura fuglen, men samler den op, såsnart hun er færdig, og kommer direkte hjem.

Afslutningsvis et frit søg i megahøje brændenæller og tidsler, når først hunden var sendt ud, kunne man ikke se den mere, før den kom tilbage med et stykke vildt. Aura gjorde det ok, men tempoet kunne da godt være lidt højere.

Så var det bare at vente på dommerens afgørelse -hvor føles den tid dog lang – jeg syntes selv, i betragtning af prøvens sværhedsgrad, at vi fortjente en 1. præmie, men hvad mente dommeren!!

YES – vi fik en 1. præmie, jeg hoppede og dansede – dommeren tænkte nok jeg var kugleskør, men oven på de sidste 2 prøver hvor vi er blevet diskvalificeret, var jeg bare så lykkelig, og så høre jeg nok til den type, som ikke kan skjule min begejstring.

Afslutningsvis en stor tak til alle de skønne mennesker, som har brugt rigtig mange timer på at gennemføre sådan et flot arrangement.

Unghundemester 2010 - Stig Andersen m. Liva

Stort tillykke med Unghundemesterskabet til Stig m. Liva

Hvis der er nogen som fortjener respekt, så er det Stig, som for TREDIE ÅR I TRÆK bliver unghundemester, det er simpelthen så flot. Tænk sig at stille med tre forskellige hunde (en hund kan kun stilles en gang i dens liv til UHM), og formå at træne dem til at vinde dette mesterskab, det er der ikke mange, som kan præstere. Nu har jeg for andet år i træk, set Stig i matchningen, og der er bare ingen, som når ham til sokkerholderne. Stig’s hunde har en markeringsevne, som er helt fantastisk, ingen slinger i valsen, når de først er sendt af sted, det er lige ud og lige hjem. Dette på trods af, at markeringerne er meget lange, og i yderst vanskeligt terræn. Endnu engang – STORT TILLYKKE STIG -

2. Unghundemester - Rikke Hansen m. Snowy -

Stort tillykke med 2. Unghundemesterskabet til Rikke m. Snowy 

Rikke gjorde det også meget flot, at blive 2. Unghundemester med en hund, der først lige er fyldt et år den 22. juli i år, det er virkelig imponerende – Stort tillykke Rikke -

Og så dem alle tre – flot gået og endnu mere tillykke.

Fra venstre: Søren - Rikke - Stig.

_______________________________________________________________

Aura’s og min debut ved UHM 2010

Lørdag eftermiddag, før UHM om søndagen, drog Svenne, hundene og jeg til det jyske. Det var ellers meningen at vi først skulle have kørt lørdag nat, men det var jeg ikke begejstret for, så jeg fik overtalt Svenne til at overnatte i det jyske.

Så fra at beslutningen var taget ved et-tiden, og der blev reserveret en campingplads ved Ebeltoft, sejlede vi fra Odden kl. 17.00 og var på Elsegårde Camping ved 19-tiden. Hurtig ekspedition, hvilket selvfølgelig også betyder, at vi selvfølgelig havde glemt noget. Da der skulle bades lørdag aften, måtte jeg konstatere at der ikke var medbragt nogen form for “redekam”, så hvis jeg så uglet ud i håret om søndagen, ved I hermed hvorfor (nå –  det er jo heller ingen skønhedskonkurrence).

Når nu vi var kommet på camping, og der var minigolf, skulle det jo lige prøves. Det tabte jeg selvfølgelig stort i til Svenne. Ja, vi kunne da også lige spille kort (Casino), der tabte jeg også, så nu var linien lige som lagt til om søndagen!!

Søndag morgen, var det så afsted til Løvenholm-skovene, hvor UHM bliver afholdt og 125 hunde fra ind – og udland var tilmeldt prøven.

Morgenparole

Morgenparole - der lyttes intensivt -

Morgenparole - dommere og prøveleder Rolf (yderst th.)

Vi havde startnr. 66 – så der var god tid til at studere de seks poster, inden det var min og Aura’s tur. Der var rigtig mange dygtige hunde, skønt at se på.

Her er det Erik m. Coco som gennemførte alle poster og fik 102 point - STORT TILLYKKE ERIK.

Her er det så Aura og mig, inden vi starter på den første post.

Nå, men jeg skal vel til det! Med bævrende ben og arme, gik Aura og jeg ind til den første post, som bestod af to enkeltmarkeringer. Aura markerede flot, og hentede duen til mig. Jeg så godt hun rullede den lidt i munden, men forventede ikke at der var sket noget ved det. Så jeg gjorde klar til at få den næste markering, MEN så skete der det, som absolut ikke må ske, dommer Flemming Nøhr siger til mig, at min hund har bidt hul i duen, så vi kan ikke få lov til at fortsætte. Der er en revne på ca. 1½ cm. op under den ene vinge, om det er Aura der har forvoldt det eller ej, ja det ved jeg jo ikke, men sådan er gamet, så ja – Good Bye til os inden vi overhovedet var kommet i gang.

Her er det så, at man skal finde den rigtige grimasse, det er godt nok svært, for her har jeg fået lokket manden med til jylland, så han kan se hvor gode vi er  – hvor herre bevares – det er total fiasko. Indrømmet jeg blev godt nok dybt skuffet, men ændre det kan jeg jo ikke.

Nok om det, så er der da heldigvis meget andet, man kan glæde sig over, specielt vil jeg takke Lone for hendes dejlige frokost, dine stegte sild var helt i top.

Tak for frokost Lone.

Herunder nogle flere billeder fra UHM 2010.

Gunilla og hendes dejlige goldens.

Claus med sine skønne lab.

Stemningsbilled fra sidelinien.

Jon med en kølig pils i sommervarmen.

Fra venstre: Palle - Svenne - René

Heidi - Fuglen er hjemme -Yes.

Afslutningsvis – et stor tillykke til alle som gennemførte prøven, I er bare super gode.

I dag var Aura og jeg til markprøve i DRK-Region Sydsjælland, hvor vi stillede i Åben klasse. Det fantastiske skete, min nye GPS, førte mig næsten hele vejen frem, til prøvestedet. Skønt at møde alle hundevennerne igen, jeg nyder virkelig det fantastiske fællesskab som vi har, det er guld værd for sjælen.

Vejret var fantastisk for os mennesker, men for de hunde som skulle op sidst på dagen, var det noget af en prøvelse.

Palle Ingemann som var prøveleder, havde lavet prøven, som ikke lå i den nemme ende, men som uden tvivl VAR RIGTIG GOD. Det kan I absolut godt være stolte af i regionen:)

Fra morgenparolen.

Fra morgenparolen.

Inden det var vores tur, var der tid til at se nogen af hundene i begynderklassen, og her fik jeg taget nogen billeder af Ida og Steen i aktion.

Her Ida med Zoya i fuld firspring.

Steen's brune lab i aktion.

En koncentreret fører og hund - Tillykke til jer med 1. præmien.

Nå men jeg skal vel også skrive om hvordan det gik mig og Aura.

Vi startede med en enkelt markering, som ikke var den mest præcise, men Aura finder den uden min indblanding, så ok.

Derefter en dobbeltmarkering, som absolut ikke var det nemmeste i verden, den var lavet som en liniemarkering med en fugl på land og en på vand, det klarede Aura i flot stil, lige ud og lige hjem.

Dirigeringen foregik gennem siv, over vand og op af en skrænt, her gjorde Aura det også flot, hun reagere flot på mine anvisninger, så stor tilfredshed fra min side.

Frit søg foregik i samarbejde med Finn og hans hund, det gik også rigtig godt indtil sidste fugl. Ja, jeg kunne ikke se hvad Aura lavede, for når først man havde sendt hunden, op af en skrænt ind i en skov, var den ikke synlig for mig, men dommeren bevæger sig rundt i terrænet, og ser hvad Aura har gang i. AURA ER NU BLEVET AUTORISERET “ANDE-PLUKKER” – hun havde på nydeligste vis, plukket en masse fjer af en and, uden et eneste bidemærke, så fra at ligge til en 1. præmie, blev vi diskvalificeret.

I guder hvor var jeg rasende, ikke på dommeren, han gjorde det helt rigtige, men på min forban….. hund. Tankerne begynder at flyve rundt i hovedet, hvad er det lige der gør, at man bruger så meget tid og ikke mindst penge, på at træne og tage til markprøver med sin hund.

Svaret kom da heldigvis hurtigt til mig. Jeg er vild med det, man er sammen med en masse skønne mennesker, pragtfulde naturoplevelser, og så er jeg absolut konkurrencemenneske – SÅ AURA OG JEG MØDER TROLIGT OP IGEN.

I dag er det 2 år siden at jeg fik mit første kuld hvalpe, utroligt som tiden den går. Jeg håber at I vil sende nogen billeder af vabserne så jeg kan se hvordan de ser ud i dag. Stort tillykke til A-kuldet.

Første hvalp

Hvalp fra A-kuldet (5 uger gammel)

Hvalp fra A-kuldet (5 uger gammel)

Hvalpe 7 uger

8-uger

Aura 2 år

Mandetest!!!!

Så blev det dagen, hvor Svenne, jeg og hundene for første gang skulle deltage i sommerfesten i DRK-region midtsjælland. Det var rigtig dejligt, at jeg havde fået lokket manden med, det skulle jeg dog senere på dagen ”fortryde”.

Klokken 14.00 lød gong gongen – og vi blev budt velkommen og orienteret om dagens forløb af Kirsten og Mie, som var de kreative kræfter bag arrangementet.

Kirsten og Mie i aktion.

Så var det i gang – der var 5 poster som hund og fører skulle igennem, det var bestemt ikke kedeligt.

Trillebørskørsel med vand i en spand - der må ikke spildes - og så er det på tid!

Bemærk venligst min mands hoveren over at han er først færdig, og får et point mere end mig – se her var det så jeg fortrød at Svenne var taget med, for han er absolut konkurrencemenneske, og gør alt for at vinde.

Lone havde sin helt egen måde at løse opgaven på - Erik halser ivrigt efter!!

Videre til næste post, her kan jeg vel gøre det bedre end manden!!

Her skulle vi igennem en hulla-hop-ring, manden og jeg fik begge 4 point – så jeg er stadig bag ud!!! – Kresten  – du kunne da godt havde givet mig et point mere end manden!!!

Her Lone med Chanel - meget elegant!

 Øvelsen hos Mie var “slalomløb” med et æg i hånden, og med godbidder lagt ud under potter, som hundene selvfølgelig ikke måtte ta’. Her fik vi igen ens point,  men jeg var dog hurtigere end manden!!

Det er med at holde tungen lige i munden!!

Da jeg mente at vejrguderne truede med køligt vejr, mente jeg det var mest praktisk med lange bukser og støvler – I GUDER det fortrød jeg, for solen stod højt på himmelen. Så der var ikke andet at gøre end at forsøge at lave bukserne om til shorts – ikke særlig fikst, men det virker!

Her Erik og overdommer Mie - Erik var helt sikkert ikke så hurtig som mig

 Så var det tid til at hoppe i sæk, med hunden gående / løbende ved siden af (Guderne må vide hvad de firbenede tænker om os – det er nok heldigt at de ikke kan tale!!). Da vi havde hoppet flere kilometer – PUH Ha – skulle vi spise en flødebolle, mens hunden skulle vente med sin godbid, til vi havde tygget færdig. Dommer Christian gav os begge maxpoint. Ja nu begynder det at snerpe sammen, hvis jeg skal havde en chance for at vinde over manden!!!!!

Svenne nyder virkelig at spise flødeboller - i dag er ingen undtagelse!

Lone gjorde alt for at imponere dommerne, så her falder hun på knæ - godt forsøgt Lone

Sidste post – nu skulle det være – jeg måtte ha’ flere point end Svenne, for ellers kunne han fortælle gud og hver mand i hjemegnen, at han havde vundet over mig, i en hundekonkurrence. Øvelsen her var en bane, hvor modparten skulle gelejde den anden part rundt, som havde fået bind for øjnene. Jeg gjorde selvfølgelig alt for at Svenne gik forkert, så han fik dårligere point end mig, men hjalp det – NEJ – dommer Jan roste Svenne for at han var i stand til at følge mine anvisninger, som han mente nærmest var håbløse, så Svenne fik maxpoint. Ja, så var den dag ødelagt!!!!!!!!!!!

Dirigering med bind for øjnene!

Spøg til side, det var alletiders dag, vi hyggede os rigtig meget, med jeres kreative øvelser, som alle kunne deltage i.

Senere på dagen var der grillmad, lavet af Kurt, Yvonne, Asmund og Linea, det var bare så flot, med mange lækre salater og kød for en hver smag.

Så er det spisetid!

Efterfølgende var der snørrebåndskonkurrence, først med børn og få “udvalgte voksne”. Derefter et rent kvindehold og afslutningsvis et herrehold.

Snørrebåndskonkurrence

Her vinderen i børneklassen.

Og nej - Sanne du er ikke vinderen i kvinderækken, så få bare armene ned igen!!!

Desværre har jeg ikke noget billede af Gunilla, som vandt kvinderækken.

Og nej - Claus du vandt heller ikke herrerækken, så du kan også godt få armene ned!!

Her er den rette vinder af Herrerækken.

Afslutningsvis, en stor tak til arrangørerne – det var en rigtig god dag / aften.

Lad mig sige det med det samme, skal der klages over noget ved dette arrangement, var det, at der absolut intet var at klage over, og havde der været det, var det ikke her på hjemmesiden i ville kunne læse om det. Hold da op hvor var det bare alletiders, med masser af rare mennesker, og hvor vi grinte, lavede sjov, fis og ballade, og ret så væsentligt med masser af god træning. Der skal dog ikke være nogen tvivl om, at samværet med Sanne, er guld værd for mig, vi har samme humor, og kan næsten grine af hvad som helst, så Sanne, uden dig havde det bestemt ikke været det samme. Jyderne var / er nok mere besindige, men hygge os sammen, det kan vi da uden tvivl.

Sanne og jeg kørte torsdag aften, hvor vi mødtes i Ringsted, hvor Aura, jeg og alle mine pakkenelliker, skulle køre med Sanne og Figo til Randers City Camping, i det jyske.

Nu har min familie dømt mig til at være “fru Hiacint”, jeg er rigtig god til at kommentere andres kørsel, specielt min mand og børns – men med Sanne som privatchauffør, var det helt perfekt.

Sanne havde indstillet GPS’en, så det var bare derud af, men da vi nærmede os målet, var der lige som om der manglede noget, Sanne siger: “Det er da mærkeligt, at vi ikke har set noget skilt, som viser til campingpladsen” – Okay, her var vi så ude for nr. 9 på Hedevej, det var bare ikke lige denne Hedevej, men “kloge kvinder” –  som vi er  – har vi da 2 GPS’er med, og jeg starter så min. Så efter at have kørt igennem en gårdsplads, og diverse små veje, finder vi den rigtige vej, og dermed også campingpladsen.

Nu er Aura ikke ligefrem vant til at sove i sammen rum som mig, men det havde hun åbenbart ingen problemer med, hun kæmpede hele natten for at få den bedste plads i sengen, så jeg lignede nok en “hængt kat” næste morgen, for det blev ikke til meget søvn, for mit vedkommende!

Fredag -hele dagen, samt lørdag eftermiddag, var det afsted til træning i Fussingø skov, et fantastisk skønt område, med masser af skrænter, kløfter og “kæmpe bjerge”!!! Vi var tilmeldt til træning i åbenklasse, med 2 rigtig gode instruktører “Kurt Pedersen og Rene Ammitsbøl”, som med en blanding af humor og stor viden, gjorde træningen virkelig god – Tusind tak skal I ha’.

Lørdag formiddag, var det Connie Svane som holdt foredrag om labradorens anatomi – herunder eksteriørfejl og dens betydning. Det var super godt, og gav helt sikkert mig og andre, en større viden på dette område. Jeg har dybt respekt for folk, som virkelig kan deres kram, og det må man sige at Connie kan til fulde.

Lørdag aften var der uddeling af præmier til alle, virkelig flot at raceledelsen havde formået at skaffe noget til alle, og ikke mindst tak til alle sponsorerne.

Søndag var der uoff. Workingtest, og skal jeg være helt ærlig, burde jeg nok ikke have stillet op. Aura var bare fuldstændig brugt, efter træningssseancerne fredag og lørdag. Hun er ikke vant til at skal knokle så mange gange oppe af høje skrænter, kombineret med at være et fremmed sted, sammen med en anden hund, og jeg må nok erkende, at så er hendes kondition ikke god nok (det troede jeg ellers, den var!!).

Vi startede med “område-bestemt søg”, hvor Aura skulle nedaf en skrænt og ind i tæt bevoksning - det gik meget langsomt, så der blev kun fundet 2 dummyer, så blev vi stoppet. Dommer Gitte Roed gav os 10 point, og begrundede det med, at hunden virkede meget træt, og ikke søgte optimalt – Jeg var fuldstændig enig.

På vej til den næste post overvejede jeg meget at trække mig, da Aura bestemt var meget træt, men nej, vi kunne da også lige forsøge igen. Da jeg så næste post, som var en meget svær dirigering, tænkte jeg, Aura kommer aldrig op af det “bjerg” – der lå væltede grantræer, og var i det hele taget, et meget svært terræn. Nå men nu var jeg jo der, så det skulle forsøges, og det utænkelige sker, jeg får sendt Aura perfekt, og hun løber i erstadigt tempo op på toppen af “Himmalaya bjerget” – får et stopfløjt,  sætter sig, og bliver sendt til højre og får så dummyen. På vej ned igen siger den herlige og festlige dommer Charlotte “Cha”, ja det så da rigtig godt ud, men hunden tog den forkerte dummy. Shit tænker jeg, har jeg glemt det så hurtigt, heldigvis var det en joke, og vi får 18 point (Ja, Sha jeg skal nok få ram på dig en anden gang!!!), fradraget på 2 point, skyldes det langsomme tempo.

Næste post var også en dirigering, men denne gang med distraktion, hvor der blev kastet en dummy, når hunden var på vej hjem. Her var det vores herlige instruktør Rene Amnitzbøl, som var dommer. Igen fik vi 18 point (fradraget på 2 point, skyldes igen det langsomme tempo), så nu var jeg på vej til den syvende himmel – hvis ellers jeg er velkommen der!!

John og Lene - to rigtige hyggelige "sjællænder"

Så var det trampejagt, hvor min manglende kondition også sættes på en prøve, jeg er bestemt ikke god til at gå op af en bakke. Her er det væsentligt at hunden kan gå pænt fri ved fod, og har ro på post. Skal Aura roses, så er det netop for det, hun er lige ved siden af mig hele tiden, og ro på post, ja det er hun nærmest ekspert i, endda så meget, at jeg kan gå over 100 meter uden at opdage, at hun faktisk sidder der, hvor jeg sidst forlod hende (det skete under træningen om lørdagen). På trampejagten var den første markering, helt ok, men nummer 2 markering, var i meget sløv stil, og på hjemvejen skulle Aura lige tisse – dog uden at lægge dummyen. Dommer Henrik Billeschou gav os 14 point, med den begrundelse, at Aura  – meget overraskende var for sløv.

Sidste post var en dobbeltmarkering, som igen blev gennemført uden problemer, med undtagelse af tempoet, så her fik vi 15 point af dommer Henrik Hansen.

Så i alt fik vi 75 point – og da der var 5 hunde som skulle placeres, og vi blev nr. 6 – var vi ikke berettiget til de store flotte præmier – men fik alligevel et fint krus med et sort lab på, og en lille stofpose til godbidder. Mange tak for det.

Vi ses til næste år – det er helt sikkert.